Ulvetime, trætte børn inkl. forældre – stik imod alle odds og normal adfærd – tog familien af sted til det nye IKEA I Odense.
Normalt er jeg ikke den type der søger den slags – overhovedet. Hvis jeg en sjælden gang har været en tur i Bilka, har jeg været psysisk ustabil i mindst 3 døgn efter.
Så det var med nerverne uden på tøjet vi satte os i bilen.
IKEA Odense tilbyder ekstra mega store parkeringspladser, specielt indrettet til børnefamilier med smukke nye biler. Der er absolut ingen chance for at få udstyret bilen med hverken ridser eller skrammer af naboens bildør.
Efter 15. minutter havde hele familien fået et ok måltid mad serveret fra restauranten/kantinen, inkl. lillesøsteren på 6 mdr.. Foretagnet er udstyret med legeland, mikroovn til babymad osv., perfekt og afslappende for børnefamilier.
I selve butikken er det rigelig med plads. Plads til at både voksne og børn stopper pludseligt op midt på “kørebanen” uden at lave “stau”.
Ved udgangskassen kan man selv scanne sine varer ind og betale – helt uden at stå i kø og møde konservere med møg-sure kassedamer.
Stil imod mine forventninger – alt i alt et fremragende koncept. Man bliver sgu næste helt glad i låget af en tur i IKEA Odense.
Jeg har faktist også hørt at man kan parkere børnene i legelandet under opsyn, på-monteret et nummer. Når så ungen slår et par tænder ud eller bare bliver træt af det, bliver der “bippet” efter forældrene.
De kan altså et eller andet de svenskere. Så kom nu ind i kampen Bilka, Føtex og hvad de nu hedder. Det kan faktisk godt lade sig gøre, at lave den slags næsten hyggeligt. Selv for os normale mennesker – altså os med temperament til den gode side :)
I øvrigt har IKEA et ganske udemærket e-mail marketing setup. Men det er en helt anden snak.